Merlot Tours logo

Kort over cykelruten

Tur 58: Mosel
Fra Trier til Koblenz
58B: 247 km, 7 dage, 5 cykeldage
58C: 198 km, 6 dage, 4 cykeldage

Turen findes i en anden variant:
58A fra SaarbrĂĽcken til Koblenz

Her følger du Mosel fra Trier til dens sammenløb med Rhinen i Koblenz. Som andre flodture er terrænet nemt, idet du cykler langs floden i dalen omkring den. Her er cykelsti hele vejen og for det meste bilfri. Det helt overordnede tema er vinen, der dyrkes på skråningerne ned mod floden. På både smuk og voldsom vis klynger vinstokkene sig til floden i dens mange krumninger og du har hele tiden vinmarker på begge sider af floden - faktisk helt frem til Koblenz. Byerne ligger tæt som perler på en snor med deres bindingsværk, brostensbelagte gader, deres borge og kirker. Scenen er sat for en fantastisk cykelrute – 250 km Radweg langs med Mosel.

1. dag: Ankomst Trier. Tysklands ældste by med ruiner fra Romertiden og en smuk katedral med imponerende orgel.

2. dag: Rundtur fra Trier – 46 km tog + 49 km cykel. Vi synes du skal have bifloden Saar med inden du begynder på Mosel. Derfor med tog ned til Mettlach og ad Saar Radweg tilbage forbi Saarburg med sin smukke Altstadt og borg. Du kommer forbi vinbyen Wiltinger og cykler videre op til Konz hvor Saar møder Mosel.

(Tur 58C har ikke ovenstĂĄende rundtur med. Du starter med at cykle til Trittenheim/Neumagen-Dhron)

3. dag: Trier-Trittenheim/Neumagen-Dhron – 44 km. Nu snævrer dalen ind, men du bliver nede i bunden af dalen med udsigt til vinterrasserne. Floden snor sig og der er hele tiden nye udsigter.

4. dag: Trittenheim/Neumagen-Dhron-Zell – 69 km. Du er i hjertet af den smukkeste del af Moseldalen. Du gør mange stop i de yndige byer på din rute. Bernkastel-Kues er den livligste af byerne og her kan du let bruge et par timer på at vandre rundt mellem bindingsværkshusene i de smalle gader. Herfra kan du til afveksling – og hvis etapen skønnes for lang - sejle på Mosel til f.eks. Traben-Trarbach og derved korte ruten af med 25 km. Sceneriet er lige så kønt ude fra skibet.

5. dag: Zell-Cochem – 38 km. Floden bugter sig videre og cykelstien gør det samme. Ruten er kort i dag, fordi du skal have tid til at nyde Cochem med sin charme og sit gamle slot oppe på skrænten.

6. dag: Cochem-Koblenz – 49 km. Floden er nu blevet ganske bredere, og du ser mange borge som et vidnesbyrd om den tid, da Tyskland bestod af fyrstendømmer i konstant bøvl med hverandre. Endelig når du Koblenz hvor Mosel og Rhinen mødes ved Deutsches Eck. Her slutter din cykeltur på Mosel Radweg.

7. dag: Koblenz – ekstra ophold til måske en sejltur på Rhinen kan bestilles.

Rejsefakta 2012:

Afrejse: Dagligt fra 27. april til 7. oktober
Pris: Egen kørsel til destination 58B: 4.950,-
58C: 4.550,-
Med tog, men uden pladsreservationer 58B: 6.550,-
58C: 6.150,-
Inkluderet: Hhv. 6 nætter (B) og 5 nætter (C) på hotel i dobbeltværelse med bad og med morgenmad. Leje af cykel med gear, bagagetransport, kort og rutemateriale. Togbillet Trier–Mettlach (kun 58B) og Koblenz–Trier (kun bilister). For toggæster desuden rejse fra DK til Trier og hjem fra Koblenz (excl. reservationer).
Ikke inkluderet: Måltider ud over morgenmad. Tillæg halvpension: 58B: 6 aftensmåltider 920 kr, 58C: 5 aftensmåltider 750 kr. Tillæg for enkeltværelse 58B: 750 kr og 58C: 675 kr.
Det er muligt at leje el-cykel pĂĄ denne tur.
Forlængelse: Ekstra nat i Trier eller Koblenz: Pris per person i hhv. dobbeltværelse og enkeltværelse inkl. morgenmad 430 kr/615 kr.
Bestil tur 58B
Bestil tur 58C
Klik her for at udskrive denne side
Klik her for at komme tilbage til oversigten
Bestil tur 58B
Bestil tur 58C
Klik her for at udskrive denne side
Klik her for at vende tilbage til oversigten

Fladt eller jævnt til roligt terræn med kun mindre bakker. Som lette ture i Danmark.

Envejstur – start og slut forskellige steder

Hotel – i kategori 2-3 stj. Alle værelser er med bad.