



Elbradweg er en gave til cykelfolket – trofast følger den Elben over 860 km, og på turen her slår vi os ned i Dresden i nogle dage, og gør os bekendt med denne betydelige kulturby. Herfra kan du cykle ned i Sachsiske Schweiz og tage toget eller skibet tilbage. Du kan cykle helt til Bad Schandau – den gamle kurby, som for 100 år siden tiltrak det nye borgerskab. Herman Bang, Goldschmidt, Wied og Brandes var her på gentagne besøg og mødtes med åndsfæller fra Europa. Eller du kan nøjes med Pirna med sine fine byrum med gamle borgerhuse fra 16/17.årh..Floden slynger sig gennem dette bakkeland tilbage til Dresden.
Videre nordpå er der vinmarker og porcellænsbyen Meissen, en del DDR nostalgia i de stille byer og endelig Lutherstadt Wittenberg, som er på UNESCO-listen. Kultur og natur i en perfekt ramme.Terrænet er nemt som på andre flodture – ja, endda let nedad, da du cykler med floden nordpå. Det omgivende terræn er med høje, grønne skrænter nede mod syd, og efter Meissen bliver det ganske fladt. Men stien går langs floden – fladt hele tiden.
1. dag: Ankomst til Dresden. Fly eller toog til Berlin og yderligere et par timers togtur derfra.
2. dag: Sightseeing i Dresden. Gør dig bekendt med byen som også går under navnet "Nordens Firenze". Nyd den flotte by med Frauenkirche, Semperoper og barokmesterværket Zwinger palæet – alle pragtværker, der er genopbygget efter katastrofen i 1945. Klokken 18 er der cykeludlevering og intro-møde på dit hotel.
3. dag: : Rundtur til Sachsiske Schweiz – 46 km cykel og samme vej tilbage pr skib. Du cykler måske helt til Bad Schandau forbi Pirna. Flot tur. Tager måske 4-5 timer. Fra Bad Schandau går båden tilbage kl 1630 til Dresden. En oldtimer med skovhjul. Bar og restaurant ombord. I Dresden kl 20. Eller hvis du har mere travlt, så går der tog hver time.
4. dag: Dresden-Meissen – 25 km. På cyklen videre til Radebeul, så med smalsporbane op til det store Schloss Moritzburg, hvor fredsaftalen efter 30-års krigen blev beseglet i 1645. Nedad igen på cykel til Elbradweg og videre til Meissen – ældgammel by med det verdensberømte porcellæn, det med det blå sværd.
5. dag: Meissen-Riesa – 27 km. Korte distancer her fordi der er så meget at se på. Du har tid til at besøge Staatliches Porzellan-Manufaktur inden du forlader Meissen for denne gang. Du kommer gennem Tysklands mindste vindistrikt her i Sachsen – skovene og klipperne giver læ for nordenvinden og Elbtal-vinen kommer fra bare 470 ha.
6. dag: Riesa-Torgau - 48 km. Igen en smuk strækning med skove og enge og småbyer. I Strehla slot og i øvrigt et Denkmal på det sted hvor russiske og amerikanske soldater mødtes for første gang i april 1945. Torgau er igen en smuk renæssanceby med gammel historie, byhuse med bindingsværk og Schloss Hartenfels. Luthers kone Katharina ligger begravet her i St Marien Kirche.
7. dag: Torgau-Wittenberg – 65 km. Videre i den brede Elb-dal mod Dommitsch, måske afstikker til Schloss Lichtenburg, så til Pretsch, Elster og til Wittenberg,
som er uadskillelig med Martin Luther, som boede og virkede her fra 1511. Museum Lutherhaus med alt om Reformationshistorien.
8. dag: Afslutning eller forlængelse. En udflugt til Dessau og Worlitz med cykel og tog kan anbefales, men kræver forlængelse. Der er små 40 km til Dessau og du kan tage toget tilbage. Dessau er hjemsted for Bauhaus arkitekturbevægelsen og der er slotte i italiensk stil med havekunst på ruten (Gartenreich Dessau-Wörlitz).
Turen kan også cykles i modsat retning - altså begynde Wittenberg og så slutte af med 2 nætter i Dresden. Samme pris.
| Varianter: | Denne tur findes i to udgaver: 53A, hvor du bor på tre- og fire-stjernede hoteller - og 53B, hvor du bor på Gasthöfer og to-stjernede hoteller. | |
| Afrejse: | Dagligt fra 14. april til 13. oktober | |
| Pris: | Egen kørsel til destination | 53A: 5.750,- 53B: 4.850,- |
| Med tog, men uden pladsreservationer | 53A: 7.350,- 53B: 6.450,- |
|
| Inkluderet: | 7 nætter på hotel i delt dobbeltværelse med bad og med morgenmad. Leje af cykel med gear, bagagetransport, kort og rutemateriale. For toggæster desuden rejse fra DK til Dresden og tilbage fra Wittenberg (excl. reservationer). | |
| Ikke inkluderet: | Måltider ud over morgenmad. Tillæg halvpension (6 aftensmåltider, ej i Dresden 2. aften) 1.050 kr. Tillæg for enkeltværelse 1.300kr (A), 1.100 kr (B). For bilgæster tilbagerejse fra Wittenberg til Dresden og parkering. Pris for parkering er 42€ for ugen som betales på stedet. |