



Fra Rothenburg ob der Tauber til Regensburg. Allerede her to meget kendte byer i det tyske turistbillede. En godt skiltet rute mest på bilfrie stier i et ubesværet terræn, der har været strengt naturbeskyttet i årtier. Faktisk er ruten den første lange, sammenhængende cykelrute i Tyskland åbnet i 1979. Der er keltiske gravanlæg, romerske fæstningsvæker, klostre og katedraler, borge og slotte, at opleve her, således at cykelglæde og kulturoplevelser går fint sammen.
1. dag: Ankomst til Rothenburg i bil eller med tog. Kom tidligt hvis du kan, bestil en ekstra dag, her er så stemningsfuldt.
2. dag: Rothenburg-Ansbach – 50 km. Lige på og opad med det samme: Op til området med Altmühls kilder. Temaet er dermed slået an: En cykelrute langs vandløb med de seværdigheder det indebærer. Ansbach er fyrsteby med Hohenzollern-slot (entré inkl.) og porcelænsmuseum.
3. dag: Ansbach-Weissenburg/Wettelsheim – 59 km. Kort stigning fra Ansbach fører dig over Grossenried og Ornbach til Altmühlsee med mange storke. I Karlsgraben ser du det tidligste forsøg på at skabe en forbindelse mellem Donau og Rhinen under Karl den Store.
4. dag: Weissenburg/Wettelsheim-Eichstätt – 48 km. Videre til Treuchtlingen og gennem Naturpark Altmühltal til Pappenheim og Dollnstein. Eichstätt er en gammel bispeby med typisk sydtysk bycentrum.
5. dag: Eichstätt-Beilngries – 44 km. Nu vider dalen sig ud igen og du cykler gennem smukke landskaber og kommer til Beilngries med valfartskirke og slottet Hirchenberg.
6. dag: Beilngries-Regensburg – 51 km cykling + 25 km tog. Ruten går videre gennem naturparken til middelalderlige Riedenburg. Derefter langs med Main-Donau kanal, og i Kelheim munder Altmühl ud i selve Donau. Herfra kan du vælge at tage en smuk sejltur på Donau til Weltenburg Kloster (6 km) og derefter cykle tilbage til Kehlheim og videre til Saal, hvor du afleverer cyklen og tager toget ind til Regensburg. Eller du kan cykle direkte til Saal og tage toget ind til Regensburg.
7. dag: Regensburg – turen er slut. Opholdet i Regensburg kan forlænges. Toggæster rejser hjem herfra. Bilgæster tager bus eller tog tilbage til Rothenburg.
| Afrejse: | Dagligt fra 30. april til 9. oktober. | |
| Pris: | Egen kørsel til destination | 4.950,- |
| Med tog, men uden reservation | 6.575,- | |
| Inkluderet: | 6 nætter på hotel i dobbeltværelse med bad og med morgenmad. Leje af cykel med gear, bagagetransport, kort og rutemateriale og billet til togstrækningen Saal-Regensburg (6.dag) samt entré til Schloss Ansbach (2.dag). For toggæster desuden rejse fra DK til Nürnberg og hjem fra Regensburg (uden reservationer). For bilgæster desuden sikker parkering i Rothenburg alle dage (også ved tilkøb af ekstra nætter) samt direkte bus (torsdag-søndag) eller tog (øvrige dage) Regensburg-Rothenburg. |
|
| Ikke inkluderet: | Måltider ud over morgenmad. Skib Kelheim-Weltenburg (6.dag). For toggæster: Regionalbahn lokalt efter Würzburg eller Nürnberg. Tillæg for enkeltværelse 825 kr. | |
| Tilkøb: | Halvpension (6 aftensmåltider) 800 kr. Ekstra nat inkl. morgenmad i Rothenburg: Pris per person i dobbeltværelse 390 kr/i enkeltværelse 525 kr. I Regensburg: Pris per person i dobbeltværelse 420 kr/i enkeltværelse 620 kr. (Ved ekstra nætter i Regensburg får du gratis en sejltur ud til mindehallen Walhalla.) Det er muligt at leje el-cykel på denne tur. |