Merlot Tours logo
Kort over cykelruten

Cykelrejser i Tyskland og Østrig

Yndede rejselande lige fra turismens barndom. Tæt på - så turen dertil ikke er så lang. For en cykelrejseproducent er Tyskland og Østrig helt oplagte rejsemål, fordi det er de lande, der var allerførst med at skabe Radwege, først og fremmest langs deres floder hvor gamle anlæg af Treppelwege (trækstier) har hjulpet med til at skabe cykelstier i flodlejets nærhed. Dertil er floderne jo gamle kultur- og handelsveje og dermed ligger middelalder-byerne bare der på stribe – til nydelse for dagens rejsende.

I Merlot har vi nu et pænt udvalg af flodture i de to lande. De er alle énvejs-ture og du cykler i tæt ved flodbrinken i flodens retning - dermed går det nedad bakke! Ikke voldsomt, men blidt og roligt. For afvekslingens skyld er ruten nu og da slynget bort fra floden, og her kan være små stigninger.