




Skotland er fortræffelig til cykelferie. Let at komme til og ved hjælp af jernbanen kommer du helt derud, hvor sceneriet begynder. Et andet sceneri foregår på ”det indre plan”: Skotterne er et meget venligt og gæstfrit folkefærd, afslappede i deres livsform, som os selv, og meget imødekommende overfor gæster. Vejret er måske det eneste, der kan drille, men den udfordring bliver du nød til at tage med, hvis du vil til Skotland til og cykle. Selv har jeg besøgt Skotland flere gange, og hver gang haft fortræffeligt vejr til cyklingen.
Terrænet er overkommeligt om end sine steder ganske kuperet. Men da ruterne tit går langs med søer og floder, er det kun når du skal ind over et højdedrag og ned igen, at der er lidt ekstra til benene. Til gengæld har du godt cykelgrej med 21 gear.