Merlot Tours logo

Tur 72: Trentino & Veneto
Fra Alperand til Venezia via Gardasøen
333 km, 8 dage, 6 cykeldage

Italiensfarere kender dette område så godt! Når du har passeret Brenner-passet, ligger de lysfyldte dale foran dig. Byerne langs Adige-floden med sine kirketårne, sine udbredte vin- og æbleplantager og hele sin signaleren, at nu er du i Sydeuropa. Nu ligger "la bella Italia" om lidt lige på vindspejlet. Vi vil at du skal sætte bilen fra dig i Bolzano, og så gøre resten af turen til Adriater-havet på cykel. I ro og mag nedad mod sletten ved Po med et sving over til Gardasøen, som er vanskelig at cykle langs med (her er for mange biler!) – så her sejler du fra nord til syd. Så via Verona, Vicenza og Padova ud til Mestre og Venezia. Du nyder bjergpanoramaet bag dig de første dage uden at skulle bakse rundt i det. Det samlede fald på ruten er ca 300 m. Lidt stigning før Garda, ellers nem.

1. dag: Ankomst til Bolzano i bil, tog eller med fly til München. Dolomitterne danner flot kulisse for denne hyggelige alpeby med middelalderlig bymidte, gågader og pladser. Indkvartering på hotel midt byen.

2. dag: Bolzano-Trento - 68 km. Du cykler sydpå gennem dalen ad skiltet cykelsti langs med Adige. Du er i vinlandet Trentino/Alto Adige: Et billedskønt tæppe af vinmarker med bjergene i baggrunden. Kort før Trento er du ved den tysk-italienske sproggrænse. Byen har domkirke og et vælg af middeladerbygninger med gågader og arkader imellem.

3. dag: Trento-Peschiera del Garda - 50 km + skib. Flere vinmarker inden du må træde lidt til for at komme over højdedraget mellem Mori og Torbole. Pludselig ser du Gardas store vandflade og når Riva ved Gardasøens nordlige ende. Herfra med skib (inklusiv) hele søens længde til den sydlige ende til Peschiera.

4. dag: Peschiera-Verona – 50 km.
Du forlader søen og cykler østpå ad småveje mod Sommacampagna. I Bussolengo mødes du atter med Adige og følger den til Verona. Hotel lige udenfor bymuren.

5. dag: Verona-Vicenza – 75/40 km. En dejlig flad rute indtil det noget mere bakkede Monti Berici-område lige syd for Vicenza. Her flotte udsigter til ”guld-byen” og Palladios elegante bygningsværker. Ruten kan afkortes med tog fra Verona til San Bonifacio (ca 35 km - ej inklusiv).

6. dag: Vicenza-Abano/Padova – 50 km. Lige syd for Vicenza kommer du forbi Palladios hovedværk Villa La Rotonda. Du følger floden Baccchiglione helt til Abano. Hyggelige landsbyer undervejs og mulighed for vinsmagning. Du kan også vælge at bo i Padova – spørg Merlot.

7. dag: Abano/Padova-Venezia/Mestre – 40 km. I dag en flad rute, hvor du følger Brenta Kanalen ud af byen. Kanalen er flankeret af flere prægtige villaer. Sidste nat i Mestre, eller i Venezia mod et tillæg.

8. dag: Efter morgenmad hjemrejse. Bilgæster tilbage til Bolzano med bus eller tog. Tog/flyrejsende tager selvfølgelig hjem eller videre herfra. Forlængelse i Venezia kan bestilles.

Turen kan med fordel kombineres med tur 74. En spændende og varieret rute. Spørg Merlot!


Rejsefakta 2010:
Varianter: Denne tur findes i to varianter hvor ruten er den samme, men hotellerne er forskellige. 72A: Hoteller i den bedste hotelkategori (3/4-stjerner). 72B: Hoteller i standardkategorien (2/3-stjerner). Prisen nedenfor er baseret på tur 72B. Ønsker du turen med 3/4 stjernede hoteller kan dette bestilles mod et tillæg på 800 kr.
Afrejse: Lørdage og søndage fra 28. marts til 31. oktober
Pris: Egen kørsel til destination 5.075,-
Fly til München, tog videre til Bolzano. Hjem med fly fra Venezia 8.425,-
  Turen kan også arrangeres som togrejse hele vejen fra Danmark.
Spørg Merlot.
Inkluderet: 7 nætter på hotel i dobbeltværelse med bad, morgenmad, leje af god turcykel med gear, kort og rutemateriale. Skib Riva-Peschiera del Garda (3. dag). For flygæster desuden rejse t/r med SAS fra Kastrup med alle skatter og afgifter samt nævnte togbillet.
Ikke inkluderet: Frokost og aftensmad. Tillæg for enkeltværelse 975 kr. For bilgæster tilbagerejse til Bolzano. På tur A kan 6 x aftensmåltider tilkøbes, pris 1.450 kr.
Bestil tur 72
Klik her for at udskrive denne side
Klik her for at komme tilbage til oversigten
Bestil tur 72
Klik her for at udskrive denne side
Klik her for at vende tilbage til oversigten