





Irerne selv kalder denne egn for Irlands lune hjørne. Her er flere solrige dage and andre steder på øen, og alligevel er der færre turister her! Turen veksler mellem agerland og kystlandskaber, mellem landsbyer og provinsbyer, og fører dig gennem bløde bakkedrag opdelt af floder. Den er mindre bakket end dem ude vest på. Området er rigt på historie og har måttet lægge ryg til invasioner fra både vikinger, normanner og englændere. Overnatninger på Guest Houses med godt værtsskab.
1. dag: Ankomst til Bagenalstown. Med fly til Dublin og herfra videre med tog
(1 ½ t) til Bagenalstown hvor du bliver hentet af en repræsentant fra Hidden Ireland og kørt til Old Lorums dejlige stenhus. Aftensmad i pejsestuen (ej inkl).
2. dag: Bagenalstown-Kilkenny – 29 km. Du laver en bue sydom og kommer gennem Bennetsbridge med sine mange håndværksbutikker, inden du kommer til Kilkenny som emmer af historie. En livlig provinsby med katedral og musik på pubberne.
3. dag: Kilkenny-Thomastown – 26 km. Ad småveje i et landskab med levende hegn og kulturminder. Den sidste km op til aftenens Guest House er stejl, men den fantastiske udsigt deroppefra er anstrengelser værd.
4. dag: Thomastown-Arthurstown – 51 km. Først til den maleriske by Inistioge, som har lagt gader og haver til flere film fordi her er så charmerende på ”ægte irsk vis”. Næste by på ruten er New Ross. En travl lille by ved Barrow-floden, beliggende på en stejl bakke med smalle gade og stier. Her kan du spise frokosten eller nyde din ”afternoon tea”på den flydende restaurant The Galley, mens du glider gennem floden.
5. dag: Udflugt til Hook Head – 35 km. I dag ned til syspidsen af halvøen Hook Head hvor et sort- og hvidstribet fyrtårn - det ældste i Europa - blinker til de søfarende. Ikke langt herfra ligger Baginbun Head hvor normannerne invaderede Irland i 1169. Dagens etape kan også gå til fiskerbyen Dunmore East og starter så med en kort færgetur til Passage East. Denne tur er ligeledes på 35 km.
6. dag: Arthurstown-St Mullin’s – 38 km. Nordpå igenlangs floden Barrow og gennem flere småbyer. St Mullins var en vigtig by for gejsteligheden i det 5. og 6. århundrede, og fra den tid kan du opleve flere ruiner af kirker og kapeller.Overnatning hos Noreen og Harold.
7. dag: St Mullin’s-Bagenalstown – 25 km. Først til Graiguenamanagh med kloster og herfra flere rutemuligheder tilbage til Lorum Old Rectory. Fx langs med Barrow til landsbyen Borris eller tag den gamle trækvej til Borris eller Goresbridge. Sidste overnatning igen på Lorum Old Rectory.
8. dag: Afslutning. Efter endnu et solidt morgenmåltid hjem- eller vidererejse. Eller forlængelse i Dublin.
| Afrejse: | Alle dage fra maj til oktober | |
| Pris: | Uden rejse | 4.950,- |
| Med fly til Dublin (SAS) | 7.250,- | |
| Inkluderet: | 7 nætter på B&B i dobbeltværelse med bad og med morgenmad. Leje af cykel med gear, bagagetransport, kort og rutemateriale. For flygæster desuden rejse med SAS fra Kastrup med alle skatter og afgifter samt transfer fra Bagenalstown til Old Lorum ved ankomst og afrejse. | |
| Ikke inkluderet: | Måltider ud over morgenmad. Rejse videre fra Dublin til Bagenalstown. Tillæg enkeltværelse 1.525 kr. | |
| Tilkøb: | Merlot samarbejder med Ashling Hotel i Dublin, der ligger perfekt for togankomster til Heuston Station. Pris 460 kr/nat/person. En oplagt afslutning på en cykelrejse til Irland. | |
| Bemærk: | Cimber Sterling flyver direkte fra Billund til Dublin 4 gange om ugen. Tjek selv på Cimber Sterlings hjemmeside | |