Merlot Tours logo

Tur 45: Lorgues
La belle Provence
Valgfri ture, 8 dage

I det blide grønne bagland bag Middelhavskysten, mellem Nice og Marseille, ligger Lorgues-en-Provence. Lorgues er en charmerende provencalsk, landsby med bygninger tilbage fra 1200-tallet. Byen ligger på en bjergskråning og er omgivet af olivenlunde og vinmarker. De smalle gader, skæve huse, fontænerne og pladserne får byen til at emme af ægte provencalsk middelalderlig stemning. Omkring 7.000 indbyggere har valgt at slå sig ned i denne dejlige by, og endnu flere strømmer til, når der hver uge er marked. Under platantræerne på hovedgaden, som udgør en af Frankrigs længste platantræavenuer, finder du flere cafeer og mange gode restauranter og små special-butikker. Fra Lorgues er der kun ca 30 km til sandstrandene ved St. Tropez og en times kørsel til Nice. Cirka 10 km derfra ligger den nærmeste større by, Draguignan og i samme afstand Les Arcs hvor der er togstation med forbindelser til Paris og Nice.

Midt i Lorgues ligger Chambre d’Hoten, Maison du Midi, som er din base på denne tur. Her byder det danske værtspar Møller velkommen til deres klassiske provencalske byhus fra 1640. Det gamle stenhus har 15 moderne indrettede værelser, en lille have og en swimmingpool. Med Maison du Midi som knudepunkt har vi udarbejdet seks forslag til dagsture, som selvfølgelig kan gøres i det omfang og lige den rækkefølge du selv ønsker.

Tur 1: Tourtour – 54 km. Denne rute går nordpå, først til den lille by Flayosc med hyggeligt torv. Herfra til le Flayosquet med sin gamle mølle som stadig producerer olivenolie. Du kan vælge at lave en bue nordpå til landsbyen Ampus, eller cykle mere direkte til Tourtour. Tourtour loigger meget smuk i højderne, men du bliver belønnet for anstrengelserne opad med en skøn udsigt ud over Provence. Her er flere gode restauranter, så spis en god frokost her, inden turen går tilbage til Lorgues ad rolige småveje. På tilbagevejen kommer du forbi Château Roubine hvor du kan få en rundtur og vinsmagning.

Tur 2: Argensdalen – 28-50 km. En yndig rute langs med Argens-floden gennem dejlige typiske Provence landskaber med pinjetræer, oliventræer og cikader. Du passerer Thoronet-klostret og dernæst landsbyen Le Thoronet med god restaurant. Du kan gøre turen længere ved at cykle helt til Vidauban. En fin handelsby, på størrelse med Lorgues, og med mange cafeer.

Tur 3: Entrecasteaux – 43 km. En fin rundtur vestpå fra Lorgues til fine landsbyer som St. Antonin og Entrecasteaux med slot. Mange gode frokostmuligheder undervejs.

Tur 4: Aups - 53 km. Aups er den nordligste by på disse cykelture. Den ligger på en højslette og er en livlig handelsby for de omliggende landsbyer. Men først kommer du til Villecroze, som er endnu en hyggelig lille by med flere gode restauranter. Her kan du vælge at korte turen af med ca. 15 km og cykle direkte til Salernes istedet. Vælger du den lange rute til Aups cykler du via Salernes tilbage til Lorgues.

Tur 5: Cotignac – 60 km. Denne rute fører dig vestpå til hyggelige provencalske byer som Entrecasteaux, Salernes og Cotignac. Det er byer med masser af liv, restauranter og uegntlige markeder. Efter Salernes kommer du forci vandfaldet ved Sillians, som både er et syn og en dukkert værd.

Tur 6: Lac de Carces – 53 km. I sydvestlig retning ligger byen og søen Carces. Men først cykler du til St. Antonin-du-var og fortsætter derefter til Carces. Herfra cykler du vest om søen og på tilbagevejen til Lorgues passerer du igen Thoronet-klosteret, som bestemt er et besøg værd.

Turen kan arrangeres med et vilkårligt antal overnatninger, dog mindst tre. Spørg Merlot.

Rejsefakta 2012:

Afrejse: Dagligt fra april til oktober
Pris: Egen kørsel til destination 4.625,-
Fly til Nice 7.050,-
Rabat ved afrejse inden 15/6/2011 og efter 31/8/2011 400,-
Inkluderet: 7 nætter på Chambre d’Hote i dobbeltværelse med bad, morgenmad og 3 x 3 retters aftensmad, leje af god turcykel med gear, bagagetransport, kort og rutemateriale. For flygæster desuden rejse t/r fra Kastrup med alle skatter og afgifter.
Ikke inkluderet: Drikkevarer til aftensmaden. Frokost. Prisen er baseret på basisværelse. For flygæster togbillet Nice-Les Arcs samt taxa eller bus helt frem til Lorgues (12 km).
Bestil tur 45
Klik her for at udskrive denne side
Klik her for at komme tilbage til oversigten
Bestil tur 45
Klik her for at udskrive denne side
Klik her for at vende tilbage til oversigten

Overvejende let bakket og bakket terræn. Som Bornholm, Sydfyn eller Østjylland – og lidt til.

Fast hotel – du bor samme sted og cykler ud derfra.

Guest House eller Chambre d’hote, som er det franske udtryk for det samme. Alle værelser er med bad.