



At Alsace i næsten 50 år var tysk har sat sig dybe spor i landsdelen – både religiøst, kulturelt og socialt. Set fra Frankrig er Alsace et yderområde – set fra Europa ligger det lige midt i. Set fra Danmark er der bare 10-12 timers bilkørsel til dette smalle grænseland mellem Frankrig og Tyskland. På Vogeserbjergenes skråninger ned mod Rhinlandet er der vinstokke så langt øjet rækker, og de små yndige byer langs vinvejen er en sand symfoni af bindingsværk, blomsterkasser og middelalderlige byporte – og storkereder på tagene. Alsace byder på oplevelser både for øjet og for ganen, og her hentydes ikke blot til den slanke flaske og de grønfodede glas, men også til det alsaciske køkken, som er mindst lige så spændende og kvalitetspræget som i det øvrige Frankrig. Merlot har to rundture i Alsace. En fra Colmar og én fra Strasbourg. Cykelruterne følger ikke selve vinvejen, som er en noget turistet bilrute, men snor sig ud og ind omkring meget af den.
Dag 1: Ankomst til Colmar. Find dit hotel inde i den gamle bydel i Colmar. Du bor godt på det 4-stjernede Hotel les Tetes.
Dag 2: : Colmar-Turckheim - 22 km. En kort cykeldag fordi du også skal have tid til selve Colmar. Men tid også til Eguisheim med din dobbelte ringmur. Evt en afstikker til Husseren-les-Châteaux - den højest beliggende by i Alsace (200m) med fantastisk udsigt mod Colmar. Turckheim er idyl med storkerede på tårnet ved bymuren og vægter, der for turisterne går rundt hver aften. Overnatning på Hotel des Deux Clefs lige indenfor byporten.
Dag 3: Turckheim-Sélestat - 35 km. Kort afstand, så der er tid til at sætte cyklen fra sig. Du snor dig fra landsby til landsby med vinmarker hele vejen. Kaysersberg, Riquewihr, Ribeauvillé, Bergheim, St Hippolyte – de ligger her med bymure og bindingsværk og blomsterudsmykning. Hvis du vil sætte dig selv en udfordring, så er det i dag du skal cykle op til den velbevarede middelalderborg Haut Königsburg (755m).
Dag 4: Selestat-Colmar - 38 km. Dagens etape går væk fra vinlandet og ned i Rhindalen, som er ganske flad. Tilbage i Colmar, og du har nu fået et hurtigt indtryk af Alsace’s landskab og byer.
Dag 5: Hjem- eller vidererejse efter morgenmaden. Forlængelse i Colmar eller Strasbourg kan bestilles.
| Afrejse: | Dagligt undtagen søndage fra april til oktober | |
| Pris: | Egen kørsel til destination | 4.950,- |
| Tog til Colmar | 7.750,- | |
| Inkluderet: | 4 nætter på hotel i dobbeltværelse med bad, morgenmad, leje af god turcykel med gear, bagagetransport, kort og rutemateriale. For toggæster desuden rejse fra en DSB-station til Colmar og retur. | |
| Ikke inkluderet: | Frokost og aftensmåltider. Reservationsomkostninger på toget. Tillæg for enkeltværelse 1.700 kr. | |
Overvejende let bakket og bakket terræn. Som Bornholm, Sydfyn eller Østjylland – og lidt til.
Der er rigeligt med små og store bakker på 3-5 km længde – det giver udsigter! Overvejende kuperet terræn.
Rundtur – start og slut samme sted, men du skifter hoteller hver nat. Nogle gange samme hotel i 2 nætter. Se i teksten.
Hotel – i kategori 2-3 stj. Alle værelser er med bad.