



Da jeg besøgte Bassin d’Arcachon i efteråret tænkte jeg på Limfjordslandet! Hvorfor skulle man så rejse så langt for at tage på en cykeltur? Spørgsmålet er sviende oplagt midt i klimadebatten. Og svaret har også noget med vejret at gøre: Fordi her er varmt og solrigt, her er hav og klitter og skyggefulde palmer og fyrretræer, her er østers og her er dejlig arkitektur fra Belle Epoque. Især synes jeg at nærheden til havet giver turen sin særlige karakter. Området er helt fladt, så cyklingen er bare at bevæge sig fremad. Ruterne er aldeles bilfrie, idet netop Aquitaine har investeret meget i cykelstier.
1.dag: Ankomst Arcachon. Tog/flyrejsende kommer med toget fra Paris eller Bordeaux. Dit hotel ligger i gåafstand fra stationen. Hotellet er Hotel de la Plage, og her bor du 2 nætter.
2.dag: Udflugt fra Arcachon – 26 km. Oplagt at cykle ned til Dune du Pilat, den højeste vandreklit i Europa, en vældig sanddyne på 114m med udsigt over til Cap Ferret og sandbankerne ude i havet. Imponerende flot. Tilbage til Arcachon og strejftog rundt til bl.a. Ville d’Hiver, et kvarter med prægtige villaer bygget i 1880’erne i en samlet byplan ledet af arkitektbrødrene Pereire.
3.dag: Arcachon-Gujan Mestras – 25 km. Cykelstien går i bebyggelse hele vejen langs sydsiden af Bassinet. Området er domineret af østers og af saltbassiner. Ruten er kort, men der er meget at se på. Aftenens hotel er Hotel la Guérinière. Her er have og pool - ja, og en Michelin-stjerne er endda drysset ned over restauranten.
4.dag: Hviledag i Gujan Mestras. Nyd dagen her på dit dejlige hotel eller tag toget ind til Bordeaux - det tager kun 40 min og der er tog hver time. Bordeaux er en meget cykelvenlig by, så tag evt. cyklen med toget. Det er gratis.
5.dag: Gujan Mestras-Arès – 35 km. Stien går på en nedlagt jernbane og herfra gør du afstikkere ind i byerne undervejs
og kan her og der også følge strandpromenader med bademulighed. De næste 2 nætter bor du på Hotel le Grain de Sable.
6.dag: Udflugt fra Arès – 30 km. Byen med sine 8000 indb. er hyggelig, og udflugten herfra vil naturligt være ud til havet ved Grand Cohot. Cykelsti gennem flot terræn med høje fyrretræer.
7.dag: Arès-Arcachon – 25-50 km. Dagens rute kan varieres efter lyst. Enten ud til strandene eller mere langs Bassinet eller i zig-zag.
På indersiden af halvøen ligger nogle små byer helt præget af østers. Den lille flække l’Herbe anbefales – et ganske unikt miljø med pittoreske små huse og hytter. Der er skib fra Cap Ferret tilbage til Arcachon, hvor du igen bor på Hotel de la Plage.
8.dag: Turen er slut. Du kan evt. forlænge i Arcachon.
| Afrejse: | Juli: Ulige datoer August: Lige datoer Øvrig tid: Alle dage |
|
| Pris: | Egen kørsel til destination | 6.150,- |
| Fly til Paris CDG, tog til Arcachon | 9.250,- | |
| Inkluderet: | 7 nætter på hotel i dobbeltværelse med bad og morgenmad, leje af god turcykel med gear, bagagetransport, kort og rutemateriale. Skib Cap Ferret-Arcachon på dag 7. For flygæster desuden rejse med SAS el Air France t/r fra Kastrup med alle skatter og afgifter samt nævnte togbillet. | |
| Ikke inkluderet: | Frokost og aftensmad. Tillæg for enkeltværelse 2.400 kr. |